Fortæl den fantastiske historie om

…dengang du blev venner med en tryllekunstner.

 

Materialer: Evt. papir og farver.

Tidsforbrug: 30-40 minutter.

Organisering: Børnene arbejder alene eller i mindre grupper; fælles samtale.

Brug af apps: Book Creator for iPad, LEGO Movie Maker.

Underbegreber: Interesser, venskabsaktiviteter.

 

Arbejdsgang

Inddel børnene i små grupper eller lad dem arbejde enkeltvis. Giv børnene tid til at digte en historie ud fra kortets formulering.

Når børnene er færdige, stiller de sig i en rundkreds og fortæller på skift deres historie for de andre. Man kan vælge at have en samtale mellem hver historie eller til sidst. Det er vigtigt, at alle får fortalt deres historie.

Man kan vælge også at lade børnene tegne og/eller skrive dele af deres historie.

Hvis børnene har en Tankebog, kan deres tegninger til sidst indsættes heri.

 

Samtalen

Start en fælles samtale med udgangspunkt i børnenes historier. Du kan også bruge hjælpespørgsmålene herunder.

Det er vigtigt at inddrage alle børn i samtalen, men det kan være relevant at spørge de mest talelystne først.

I samtalen må børnene gerne spørge ind til hinandens historier, så samtalen ikke kun foregår mellem barn og voksen, men også mellem børnene. Husk at fastholde samtalen på temaet om venskab.

Samtalen afsluttes ved at samle op på nogle af børnenes tanker. Spørg til sidst, hvad de tænker om aktiviteten.

 

Hjælpespørgsmål

  • Hvad vil det sige at være tryllekunstner?
  • Hvordan bliver man venner?
  • Er det anderledes at være venner med en tryllekunstner end med andre? Hvorfor?
  • Kan man selv vælge sine venner? Hvorfor?
  • Kunne der være sket andre ting, da du blev venner med en tryllekunstner? Hvorfor?
  • Vil du gerne have en tryllekunstner som ven? Hvorfor?

 

 Brug af apps

  • Book Creator: Arbejd med børnenes egen digitale Tankebog. Brug iPad'ens kamera og lav en videooptagelse af børnene, når de fortæller deres fantastiske venskabshistorie. Sæt derefter videooptagelsen ind i den digitale Tankebog.
  • LEGO Movie Maker: Videooptagelser med tredimensionelle figurer. Lad børnene fortælle deres fantastiske historie ved hjælp af rollespil. Brug nogle små tredimensionelle figurer til at lave rollespillet med. Lav stillbillede-optagelser undervejs med LEGO Movie Maker. Sæt til sidst lyd på og rediger.

 

 

? Næste Gå til oversigt
X
Tænk hvis alting var lavet af is