Fortæl den fantastiske historie om
…den dag, da alle dine venner blev væk.
Materialer: Evt. papir og farver.
Tidsforbrug: 30-40 minutter.
Organisering: Børnene arbejder alene eller i mindre grupper; fælles samtale.
Brug af apps: Book Creator for iPad, LEGO Movie Maker.
Undertemaer: Ensomhed, følelser, savn/afsavn.
Arbejdsgang
Inddel børnene i små grupper eller lad dem arbejde enkeltvis. Giv børnene tid til at digte en historie ud fra kortets formulering.
Når børnene er færdige, stiller de sig i en rundkreds og fortæller på skift deres historie for de andre. Man kan vælge at have en samtale mellem hver historie eller til sidst. Det er vigtigt, at alle får fortalt deres historie.
Man kan vælge også at lade børnene tegne og/eller skrive dele af deres historie.
Hvis børnene har en Tankebog, kan deres tegninger til sidst indsættes heri.
Samtalen
Start en fælles samtale med udgangspunkt i børnenes historier. Du kan også bruge hjælpespørgsmålene herunder.
Det er vigtigt at inddrage alle børn i samtalen, men det kan være relevant at spørge de mest talelystne først.
I samtalen må børnene gerne spørge ind til hinandens historier, så samtalen ikke kun foregår mellem barn og voksen, men også mellem børnene. Husk at fastholde samtalen på temaet om venskab.
Samtalen afsluttes ved at samle op på nogle af børnenes tanker. Spørg til sidst, hvad de tænker om aktiviteten.
Hjælpespørgsmål
Brug af apps