Om Storm

Storm er fem år gammel. Han er enebarn og bor alene med sin mor i en af lejlighederne i blokken. Hans morfar bor også på Koldbakken. Ham er Storm meget glad for.

Storm er noget af en vildbasse. Han har tit plaster på og har også været på hospitalet flere gange med noget brækket. Ofte kommer han til at lave ballade ved et uheld. Fordi han lige skal prøve noget…

Storm har næsten altid sin slangebøsse med sig. Den kan han bruge til mange ting, synes han.

Mange synes Storm er sød og meget charmerende. Og så elsker han mad.

Til daglig går Storm i den kommunale børnehave, samme sted som Sigrid.

 

Samtale

Fortæl om Storm, så børnene kan lære ham at kende. Arbejd med at få børnene til at være medskabere af universet på Koldbakken, så de føler sig fortrolige med det. Selvom der løbende kommer nye oplysninger om livet og universet på Koldbakken, er der masser af muligheder for at lægge sine egne fortolkninger og forståelser ind.

Vend derfor ofte tilbage til en samtale om Koldbakken. Børnenes tanker vil løbende ændre sig.

Brug evt. hjælpespørgsmålene herunder.

 

Hjælpespørgsmål

  • Hvad tænker I om Storm?
  • Hvad betyder det, at Storm er ”glad for sin morfar”?
  • Hvad vil det sige at lave ”ballade”?
  • Må man lave ballade? Hvorfor?
  • Hvad betyder det at lave ballade ved ”ved et uheld”?
  • Er der forskel på at lave ballade med vilje og ved et uheld? Hvorfor?
  • Kunne I tænke jer at være venner med Storm? Hvorfor?
  • Hvem tror I Storm er venner med? Hvorfor?
  • Er Storm venner med sin morfar? Hvorfor?
  • Hvad betyder det at være venner med nogen?

 

 

? Næste Tilbage Gå et niveau op
X
Tænk hvis man blev ved med at vokse